Den to-årige HF-uddannelse skal strammes op med flere timer i dansk og engelsk, bedre vejledning af eleverne og et stærkere, individuelt uddannelsesforløb. Det vil de Radikale stille lovforslag om, når Folketinget åbner igen til oktober. Dermed håber partiet at imødekomme den vedvarende kritik, som Amtsrådsforeningen og adskillige rektorer har rettet mod HF, skriver De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten i dag. HF er blevet kaldt en discount-udgave af gymnasiet, eleverne er flygtet, og amterne har været ude med forslag om helt at fratage HF'erne adgangen til universiteterne. De radikales uddannelsesordfører Marianne Stentebjerg medgiver, at kritikken har været berettiget.
HF-uddannelse skal laves om
Lyt til artiklen