En 43-årig mand blev i dag varetægtsfængslet for at være skyld i sin hustrus død, oplyser Køge Politi. Manden er blevet sigtet for grov vold ved at have slået den 42-årige kvinde i maven under et opgør torsdag aften i parrets hjem i Rønnede Kommune. Kvinden fik indre kvæstelser af slagene, der endte med at medføre døden, oplyser kriminalinspektør Bruno Juul-Pedersen fra Køge Politi. Den 43-årig mand blev anholdt i løbet af i går, efter at kvinden var blevet obduceret. Manden blev i Køge Ret varetægtsfængslet bag lukkede døre indtil den 5. juli. Han kærede fængslingen til landsretten, og der er nedlagt navneforbud i sagen.
Fængslet for dødsvold mod hustru
Lyt til artiklen