Yvonne Herløv kritiserer ankeafgørelse

Lyt til artiklen

Manglende information om bivirkninger ved lægevidenskabelig forsøg bør altid udløse erstatning for patienten. Det mener formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Yvonne Herløv Andersen (CD). Den tidligere sundhedsminister peger dermed på behovet for en stramning af loven om erstatning for lægemiddelskader, der trådte i kraft i 1996. Det sker, efter at Lægemiddelskadeankenævnet har afgjort, at en kvindelig kræftpatient ikke er berettiget til erstatning for smuldrende tænder som følge af deltagelse i et lægevidenskabeligt forsøg med kemoterapi. Kvinden havde i klagen anført, at hun ikke var blevet informeret om den bivirkning, men det hjalp hende ikke, idet manglende information om et lægemiddels bivirkninger ikke udvider retten til erstatning efter lov om erstatning for lægemidler. Det fremgår af Patientskadeankenævnets Årsberetning 2000. Men når kvinden ikke blev informeret om den alvorlige bivirkning burde hun have haft erstatning, vurdererer Yvonne Herløv Andersen. »Vi skal sørge for, at folk bliver informeret, og i de tilfælde, hvor informationen ikke er givet, er det urimeligt overfor patienten, at man ikke giver erstatning«, siger hun. Ifølge Yvonne Herløv Andersen er information om vilkårene - herunder bivirkninger - en forudsætning for, at patienten kan træffe et gennemtænkt valg. »Mundtlig og skriftlig information er en forudsætning for, at patienten kan vurdere, om behandlingen er en mulighed, selvom man eventuelt ikke bliver rask af den. Herunder skal patienten kunne tage stilling til den meget voldsomme bivirkning det er at skulle sidde tandløs bagefter«, siger Yvonne Herløv Andersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her