Den konservative leder, Bendt Bendtsen, brugte en del af sin grundlovstale til en kritik af, at EUs udvidelse mod øst går for langsomt. »Vi konservative finder det beskæmmende, at der skal gå så lang tid, og at hovedårsagen faktisk er, at EU ikke kan finde ud af at indrette sig i eget hus, så vi kan blive klar til at modtage dem«, sagde Bendtsen. Han kritiserede blandt andet, at Tyskland og Østrig har forlangt overgangsregler for, hvornår arbejdstagere fra de nye medlemslande må søge arbejde i de gamle. »Vi konservative mener, at den bedste garanti for en vellykket integration vil være ansøgerlandenes adgang til vore markeder - også til arbejdsmarkedet«, sagde den konservative leder, som også brugte tid på at gentage de konservative standpunkter i udlændingepolitikken og skattepolitikken, ligesom han kritiserede regeringen for ikke at gøre nok for sundhedsvæsenet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























