Det burde have været fagforeninger og arbejdsgivere, som forlængede barselsorloven. Og ikke lovgiverne, sådan som der nu er lagt op til. Det understregede den radikale leder, økonomiminister Marianne Jelved, i sin grundlovstale på Hohøj ved Mariager. »Holdninger på arbejdsmarkedet er stadig præget af for mange mænd på begge sider af forhandlingsbordet. På arbejdsmarkedet er det stadig opfattelsen, at børn er kvindernes ansvar. Og så bliver det ved med at være sådan«, sagde Jelved, der ikke er voldsomt begejstret for, at det nu bliver det offentlige, som skal stå for både regler og betaling. Især ikke fordi hun finder den finansiering, som Venstre og Konservative har foreslået, for utroværdig. Men skal orloven forlænges, så bør en del af den reserveres til fædrene, mener Jelved. »Barselsorloven er en mulighed. Det er ikke en tvang. Derfor kan barselsorloven indrettes, så den også giver faderen relle muligheder for barselsorlov. Så er det op til familierne at indrette sig, så mulighederne kan bruges. Til glæde for både børn, mor og far. Men det bedste ville være, hvis arbejdsmarkedets parter selv løste opgaverne. Det er faktisk for dårligt, at det ikke er sket endnu«, sagde hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























