Efter at det er blevet afsløret, at olieselskaberne har tjent langt mere på olie og gas i Nordsøen end hidtil antaget, må der lægges skærpet beskatning også på de eksisterende olie- og gasfelter - og ikke blot på kommende koncessioner. Det siger Enhedslistens energiordfører, Søren Kolstrup. Han har netop i et svar fra miljø- og energiminister Svend Auken (S) fået oplyst, at olieselskaberne i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) har haft en milliardgevinst på Nordsøolien, som er langt højere, end det fremgår af Energistyrelsens årsrapporter. Man har tidligere antaget, at DUC (A.P. Møller, Shell og Texaco) havde et årligt afkast på 14 procent mod den øvrige industris på 11 procent. Men nye opgørelser viser, at DUCs afkast i perioden 1990-1998 har været gennemsnitligt 21 procent årligt og med voldsomme stigninger de sidste år. Afkastet voksede således til 36 procent i 1999, og A.P. Møllers Olie- og Gasaktivitet I/S havde i 2000 en afkastningsgrad på hele 84 procent, siger Søren Kolstrup. Han foreslår, at det udvalg under Skatteministeriet, som skal komme med forslag til kulbrintebeskatning af ressourcerne fra Nordsøen, også inddrager den igangværende udvinding og foreslår modeller til at sikre en merbeskatning af den »overnormale profit«. Udvalget er nedsat i forlængelse af finanslovsaftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager