Det Konservative Folkeparti står til at blive den store taber ved kommunalvalget i november. Partiet vil miste hvert fjerde medlem af by- og amtsråd, forudser professor Søren Risbjerg Thomsen, Århus Universitet. Han har udarbejdet en prognose på basis af gennemsnittet af landspolitiske meningsmålinger foretaget i maj, samt på videnskabelige analyser af, hvor stor indflydelse landspolitiske tendenser har på lokalvalg. Ifølge analysen, der er foretaget for nyhedstjenesten Altinget.dk, går de konservative i kommunerne tilbage fra 12,3 procent af stemmerne i 1997 til 9,2 procent af stemmerne nu. Tendensen er den samme i amtsrådene. Næstformanden for den konservative folketingsgruppe, Brian Mikkelsen, tror ikke på prognosen. Han mener, at stærke lokale profiler vil gøre en forskel.
K står til kommunal øretæve
Lyt til artiklen