Øget forekomst af depressioner

Lyt til artiklen

300.000-400.000 danskere er på såkaldte lykkepiller, og myndighederne kan meget vel have bidraget til at for mange får den form for antidepressiv medicin. Det vurderer speciallæge i psykiatri Jens R. Bang, København. I det seneste nummer af Ugeskrift for Læger spørger han, om der er hold i den meget udbredte lancering af befolkningens behov for lægemidler mod depression. »Folketinget har villet have kontrol med området, men derved er man måske - via synliggørelsen - kommet til at forstærke et problem, som man var ude på at formindske«, siger Jens R. Bang til Ritzau. Han vurderer, at den høje forekomst af depressioner i befolkningen er skabt af den psykiatriske propaganda, og at producenterne har brug for lægerne for at komme af med deres varer. Den stigende efterspørgsel efter lykkepiller skyldes ifølge Jens R. Bang bl.a., at lægerne ved hjælp af »enfoldige« spørgeskemaer tjekker, om patienten lider af en depression. Dermed sker der med '20 spørgsmål til professoren' en ensretning af mange former for mistrøstighed i befolkningen, vurderer psykiateren. Jens R. Bang siger, at han ikke har kunnet opstøve dokumentation for de antidepressive midlers effektivitet målt over f.eks. fem år. »Som udgangspunkt må man spørge, hvordan folk klarer sig over en længere periode - det kunne være de klarede sig ligeså godt uden lykkepiller«, siger Jens R. Bang.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her