Rusland-sag truer nødhjælp

Politiken lørdag: Hvis Danmark forsøger at trække Rusland for menneskerettighedsdomstolen på grund af formodede krigsforbrydelser i Tjetjenien, kan det bringe nødhjælp til 400.000 mennesker i fare. Advarslen kommer fra Dansk Flygtningehjælp, som sammen med ASF Dansk Folkehjælp i øjeblikket gennemfører et storstilet hjælpeprogram i Tjetjenien og Ingusetien. »400.000 mennesker er afhængige af denne hjælp, som gives med de russiske myndigheders billigelse og i samarbejde med dem. Vi er nogle af de få, der arbejder i området, og vi frygter at blive udelukket, hvis Danmark forsøger at få rejst en sag mod Rusland«, siger Arne Vågen, souschef i Dansk Flygtningehjælps internationale afdeling. Han påpeger, at der er tale om en krigssituation, som er meget svær at overskue, og ingen ved i realiteten, hvad der foregår. Så efter Dansk Flygtningehjælps opfattelse skal man vente med den slags politiske initiativer, til der er en mere stabil situation i området, så man kan komme ind og observere. Brev til Lykketoft Repræsentanter for et flertal i Folketinget bestående af Venstre, de konservative, CD, Kristeligt Folkeparti, SF og Enhedslisten har i et brev opfordret udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) til at arbejde på at få Rusland indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Årsagen er Ruslands formodede krigsforbrydelser i Tjetjenien. En af underskriverne på brevet er SFs Villy Søvndal. Han er opmærksom på, at der er et hensyn at tage til mulighederne for at yde nødhjælp, men fastholder indholdet i brevet til Lykketoft. »Det er klart, at vi skal overveje konsekvenserne. Men modsat, hvis man ikke af mange forskellige hensyn kan reagere i et tilfælde som dette, så er det svært at forstå alle teserne om den nye universelle moral, som blev kundgjort under Kosovo-aktionen«, siger han og understreger, at uanset forsøgene på at få Rusland anklaget ved domstolen skal alle andre diplomatiske midler fortsat tages i anvendelse. »Det her drejer sig også om at hjælpe de kræfter i Rusland, som er imod krigen. Der er ingen tvivl om, at militæret ønsker at gå til vejs ende i konflikten, mens der er civile kræfter, der trækker i den modsatte retning, og det er dem, vi skal hjælpe«, siger Villy Søvndal. Udenrigsminister Mogens Lykketoft er meget forbeholden ved at lade Danmark gå enegang i denne sag. »Jeg tror ikke, at det er nogen særlig klog ide, at Danmark rejser en sag på egen hånd. Men på opfordring vil jeg selvfølgelig orientere mig om, hvad de andre EU-landes synspunkt er«, siger udenrigsministeren, som også gerne tager kontakt til formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling, Lord Russel Johnston, som har beklaget, at en sag mod Rusland ikke er blevet rejst. Det russiske udenrigsministerium ville i går endnu ikke kommentere sagen, men en kilde i ministeriet siger til Politiken, at sagen tages »ganske alvorligt«, og at der vil komme en reaktion meget snart. Heller ikke Dumaens udenrigsudvalg ønsker at udtale sig endnu, men også dér lader flere medlemmer, som Politiken har talt med, forstå, at der vil komme en stærk reaktion.