Fremover bliver det de amtsansatte embedslæger, der skal holde øje med at beboere på landets plejehjem bliver behandlet ordentligt. Det ansvar har indtil nu ligget hos kommunerne selv, men Folketinget vedtager i dag en lov, der, ifølge radioavisen gør, at alle plejehjem kan vente mindst ét uanmeldt besøg om året af den amtslige embedslæge, der dermed får det fulde ansvar for de lægelige forhold på plejehjemmene. Socialminister Henrik Dam Kristensen har bøjet sig for flertallet. Han var mest stemt for, at kommunerne fortsat skulle have ansvaret for kontrollen. Alice Wulff, der er formand for Pårørendegruppen for Svage Ældre siger til Radioavisen, at hun sætter pris på loven, der med sit eksterne tilsyn giver større åbenhed omkring, hvad der foregår på plejehjemme. Også Ældresagen er tilfredse med loven. Olav Feldbo, der er konsulent i Ældresagen, siger til Radioavisen, at det embedslægen skal se på er helhedssituationen. Om der er en ordentlig omgangstone overfor de ældre og om den fysiske og psykiske pasning fungerer optimalt. Men formand for landets plejehjemsledere, Erik Lehm, kritiserer, at de nye bruger- og pårørenderåd ingen indflydelse får. Ifølge loven skal alle plejehjem nedsætte et bruger- og pårørenderåd, men ifølge Erik Lehm er rådenes rolle usikker, idet loven ikke siger, at de skal have kompetence. De får for eksempel ikke indflydelse på ansættelse af personale. Erik Lehm mener, at regeringen skulle have sikret, at der på plejehjemmene i stedet blev nedsat en bestyrelse bestående af blandt andre beboere, pårørende og en embedslæge. »På skoler og i daginstitutioner har man bestyrelser, og det burde også findes på plejehjemmene. En bestyrelse bestående af blandt andre beboere, pårørende og en embedslæge, som havde reel indflydelse. De bruger- og pårørenderåd, der nu skal nedsættes, får ingen kompetence, og derfor kan man frygte, at de går hen og bliver en narresut«, siger Erik Lehm til ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























