Med en 13-årig pige bag rattet torpederede en skolebus i går et vejskilt i Vemmelev ved Korsør. Skolebørnene blev kastet rundt i bussen og fik småskrammer. En 57-årig buschauffør havde overladt førersædet til den lille pige, og der er med øjeblikkelig virkning indledt en personalesag mod ham, ligesom episoden er meldt til politiet, skriver Sjællands Tidende. Bussen forlod Vemmelev Skole klokken 14.50 og kørte til Gl. Forlev. Her overlod chaufføren rattet til den lille pige, der kun nåede at køre 50 meter, før hun ramte vejskiltet. Chaufføren stod ved siden af, men nåede ikke at gribe ind. Der er ikke konstateret alkohol i forbindelse med den dramatiske episode.
13-årig pige kørte galt i skolebus
Lyt til artiklen