En lokalpolitiker fra Fremskridtspartiet blev onsdag dømt for at have optrådt racistisk, da han indrykkede en annonce i et dagblad. FRP-lokalformand Niels Erik Mortensen blev ved retten i Skjern idømt 10 dagbøder på hver 300 kroner, oplyser sagens anklager, politifuldmægtig Torben Aasborg. Byretten fastslog, at lokalpolitikeren havde optrådt racistisk med annoncen, fordi han med ordlyden havde sat lighedstegn mellem muslimske indvandrere og kriminalitet samt voldtægter. Niels Erik Mortensen havde indrykket annoncen for at skaffe nye medlemmer og skrev blandt andet: »Er du også bange for fremtiden med al den kriminalitet og voldtægt, som indvandrere og ikke mindst muslimer har påført Danmark?«. Politikerens advokat, Vagn Husted, oplyser, at han og Niels Erik Mortensen vil ansøge Procesbevillingsnævnet om at få lov til at anke sagen til Vestre Landsret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























