Det Radikale Venstre bliver ikke anklaget for racediskrimination i denne omgang. Partiet var ellers blevet beskyldt for at have diskrimineret den 22-årige pakistansk fødte Mona Sheikh, som ønsker opstilling til Folketinget. Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination, DRC, trækker imidlertid den bebudede sag tilbage. »DRC foretager sig ikke yderligere i den konkrete sag«, lyder det i et brev til formanden for de radikale i København og på Frederiksberg, Anders Thomsen, fra centerleder Niels-Erik Hansen. DRC mente i første omgang, at det københavnske kandidatudvalg, der ikke har ønsket at støtte Mona Sheikhs kandidatur, gjorde sig skyldig i diskrimination. Centret mente, at beslutningen blev truffet på baggrund af heftig medieomtale, og heri bestod diskriminationen. Ved et møde mellem parterne har formand Anders Thomsen imidlertid kunnet dokumentere, at kandidatudvalget traf beslutningen, før medieomtalen begyndte. Beslutningen blev ikke truffet på grund af medieomtalen, men fordi et flertal i kandidatudvalget ikke mente, at Mona Sheikh har været medlem af partiet længe nok til, at alle kender hendes holdninger. Det har fået DRC til at droppe sagen. »Efter en gennemgang af de formelle regler for Det Radikale Venstre, sammenholdt med andre partier, må det konstateres, at de radikale i denne sammenhæng udmærker sig ved at have en særdeles åben og liberal politik, lyder det i brevet fra DRC. Mona Sheikh stiller onsdag aften op i et kampvalg ved afdelingens generalforsamling i København.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























