Borgerlige vil nedlægge amterne

Mennesker skal komme før systemet, og intet er helligt for os, siger Lars Løkke Rasmussen, Venstres næstformand. Foto: Finn Frandsen
Mennesker skal komme før systemet, og intet er helligt for os, siger Lars Løkke Rasmussen, Venstres næstformand. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Nedlæggelse af amterne kan blive resultatet, hvis en borgerlig regering kommer til magten efter næste folketingsvalg. Det skriver Berlingske Tidende i dag. Venstres partitop, som traditionelt har kæmpet for bevarelse af amterne, erklærer sig nu overraskende parat til at diskutere en ny og enklere struktur. Det sker i kølvandet på et kontant forslag fra Venstres borgmester i København, Søren Pind, der mener, at amterne skal nedlægges. Dermed risikerer spørgsmålet om amternes fremtid at splitte landets Venstrefolk - ikke mindst i lyset af, at Venstre med stærke lokalpolitiske rødder sidder på syv af 14 amtsborgmesterposter. Venstres top er klar til en reform af amterne, hvis det giver bedre offentlig service for landets borgere. Partiets næstformand, Lars Løkke Rasmussen, som er amtsborgmester i Frederiksborg Amt, siger til Ritzau, at intet er helligt. Han foreslår, at en kommende borgerlig regering sætter en gruppe eksperter og praktikere til at gennemgå skoler, sygehuse og andre offentlige ydelser. Hvis de når frem til, at det kan organiseres bedre uden amterne, så er Lars Løkke Rasmussen parat til at nedlægge amterne. Venstres politiske ordfører, Ulla Tørnæs, er åben over for, at en kommission - f.eks. i forbindelse med et regeringsgrundlag - kulegraver kritikken af, at nogle amter er for små til at løse opgaver på sygehusområdet tilfredsstillende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her