Amtsrådsforeningens formand, Kresten Philipsen (V), har svært ved at tage det alvorligt, når der fra flere Venstre-folk i dag åbnes for en ny diskussion om amternes rolle og dermed en eventuel nedlæggelse af amterne. Ifølge Berlingske Tidende torsdag er partitoppen parat til at diskutere en ny og enklere struktur, og partiets politiske ordfører, Ulla Tørnæs, erklærer sig åben overfor at nedsætte en kommission for at se på kritikken af amternes opgaveløsning på sygehusområdet. Også Venstre-borgmester Søren Pind, København, har været fremme med et egentligt forslag om at nedlægge amterne. Kresten Philipsen mener, at det er useriøst at nedsætte endnu en kommission til at se amterne efter i sømmene. Han har svært ved at se noget egentligt politisk kursskifte i Venstre og peger her på, at han ikke har indtryk af en holdningsændring hos hverken Venstre-formand Anders Fogh Rasmussen eller hovedbestyrelsen i partiet. »Der er for mig at se ikke tale om andet end reflekser fra afstemningen på Bornholm. Jeg tror ikke, at det er et område, hvor Venstre vil skabe ny usikkerhed«, siger Kresten Philipsen. Hos de konservative vækker de nye meldinger fra Venstre dog begejstring. Nedlæggelse af amterne har i mange år været en konservativ mærkesag, og partiets politiske ordfører, Lene Espersen, øjner nu muligheden for et gennembrud, hvis en VK-ledet regering kommer til magten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























