Politiet må spore mobiltelefoner

Foto: Nicolai Fuglsig
Foto: Nicolai Fuglsig
Lyt til artiklen

Politiets sporing af flere millioner mobiltelefoner er en realitet. Folketinget vedtog i dag en kontroversiel lov om registrering af danskeres mobilsamtaler. Loven giver politiet ret til at få oplysninger om alle mobiltelefoner, som har været tændt i nærheden af et drab eller en narkohandel. Vedtagelsen af loven fik politikernes følelser i kog, og afstemningen splittede Venstre. Justitsminister Frank Jensen (S) fik alligevel et stort flertal for sin lov med stemmer fra Socialdemokratiet, de Radikale, de Konservative, Kristeligt Folkeparti, CD og Dansk Folkeparti. Enhedslisten stemte samlet imod. Venstremand imod Venstremanden Kristian Jensen advarede om, at den udvidede overvågning vil ramme almindelige danskere. Mens kriminelle kan omgå registreringen af deres færden ved f.eks. at bruge GSM-telefoner med taletidskort, så overvåges de lovlydige borgere. Han finder det kritisabelt, at ikke-mistænkte borgere pludselig kan blive stillet til ansvar for, at de har været i nærheden af en forbrydelse. 16 venstrepolitikere stemte for loven, mens Kristian Jensen og otte andre partifæller stemte imod loven. »Det vil gå ud over ganske almindelige lovlydige borgere«, sagde Kristian Jensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her