Borgmestre i flere kommuner siger nu ja til at modtage asylansøgere. I Dianalund har Udlændingestyrelsen netop indgået aftale om 80 nye pladser, i Jelling bliver der plads til 200-300, og i Farsø har man sagt ja til at bevare et asylcenter. Trods de tre borgerlige kommuners ja vurderer Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors, at der i løbet af året vil mangle godt 2500 pladser. I Dianalund skal asylansøgerne fra den 1. juli indkvarteres på Kolonien Filadelfia, hvor man behandler epileptikere og hjerneskadede. I to ledige bygninger bliver der i foreløbig fire år plads til 80 asylansøgere. I Jelling Kommune har der også tidligere boet asylansøgere, og ifølge borgmester Niels Kjærgaard (V) er kommunen villig til at huse en ny gruppe fra efteråret. Mellem 200 og 300 skal rykke ind i de huse, som Udlændingestyrelsen lod stå, da en gruppe bosniske flygtninge forlod den sydjyske kommune for nogle år siden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























