Minister: Libanon-lister skal udleveres

Lyt til artiklen

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er enig med Dansk Folkeparti, der mener, at listerne over 5.800 danske statsborgere, der er blevet evakueret fra Libanon, bør udleveres til kommunerne. »Jeg mener, at det burde være muligt for kommunerne at bruge Udenrigsministeriets liste for at kunne undersøge, om nogle af disse er kontanthjælpsmodtagere, der ulovligt har opholdt sig i Libanon«, skriver Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse. Han slår fast, at kommunerne aktivt skal tjekke, om kontanthjælpsmodtagerne nu også opfylder betingelserne for den offentlige støtte. Regeringen ser bort fra Datatilsynet Regeringen har hidtil været henholdende med at tage stilling i sagen. Men med den nye udmelding lægger de sig på linie med Dansk Folkeparti, og ser dermed bort fra Datatilsynets afgørelse fra i går, der siger, at listerne ikke kan udleveres til kommunerne. »Den mulighed har Arbejdsdirektoratet i forhold til dagpengemodtagere, og jeg ser ingen grund til, at der skal være denne forskel mellem kommunernes og Arbejdsdirektoratets kontrolmuligheder«, lyder det fra beskæftigelesministeren. Dermed vil han give kommunerne mulighed for at undersøge, om også kontanthjælpsmodtagere har begået socialt bedrageri. Arbejdsdirektoratet skal lave undersøgelse Claus Hjort Frederiksen har tidligere afvist at iværksætte en undersøgelse af de evakuerede. Nu viser det sig imidlertid, at Arbejdsdirektoratet har adgang til listerne, og det har fået ministeren til at ændre mening. I et brev til Arbejdsdirektoratets direktør Jesper Hartvig Pedersen skriver han: »I lyset af den seneste tids debat om der eventuelt uretmæssigt er udbetalt dagpenge til nogle blandt de evakuerede danske statsborgere fra Libanon, skal jeg bede dig om at iværksætte en undersøgelse, der afdækker disse forhold«. Dermed imødekommer ministeren Dansk Folkepartis krav om en undersøgelse af de evakuerede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her