Regering venter asyludspil fra VK

Lyt til artiklen

Indenrigsminister Karen Jespersen (S) vil invitere Venstre og de Konservative til møde om regeringens asyludspil. Mødet bliver sidste chance for, at nå til enighed om en række stramninger overfor kriminelle asylansøgere. Invitationen til VK sendes efter, at indenrigsministeren holdt møde med radikale og socialdemokratiske udlændinge- og retsordførere til morgen. Karen Jespersen ønsker mødet hurtigst muligt, for lovforslaget skal endeligt vedtages eller forkastes på fredag, når Folketinget går på sommerferie. VK har flere krav Ifølge udlændingeordfører Lars Kramer Mikkelsen (S), så er VKs hidtidige ændringsforslag ikke tilstrækkelige til et kompromis. Venstre og de Konservative har krævet, at udvidelsen af Center Sandholm pilles ud af forslaget, ligesom de ikke ønsker en bagatelgrænse på 500 kroner, før asylansøgere kan straffes for tyveri. Lars Kramer Mikkelsen påpeger, at de borgerlige ændringsforslag blev stemt ned i Folketinget i sidste uge, og derfor er de ikke længere en farbar vej. »De vil gerne forhandle, og vi vil gerne have vores lov igennem. Men så må de fortælles os, hvad det er, vi skal snakke om«, siger Lars Kramer Mikkelsen. Tror på enighed Han tror fortsat på, at der opnås enighed mellem regeringen og de borgerlige partier. Den radikale retsordfører Elisabeth Arnold er mere tvivlende på, om ugen ender med en løsning. For hende er det afgørende, at Venstre og de Konservative indkaldes til forhandlinger, så regeringspartierne har forsøgt at opnå en løsning. »Vi vil ikke beskyldes for, at vi ikke ville forhandle«, siger Elisabeth Arnold. Lars Kramer Mikkelsen og Elisabeth Arnold fortæller desuden, at man har stoppet forsøgene på, at nå til enighed med en stribe af Folketingets løsgængere. Regeringen kunne i princippet samle de nødvendige 90 mandater for sin asyllovgivning med venstrefløjen og nogle løse borgerlige stemmer. Men prisen bliver for høj. »De skal alle samme have hver sin dusør for at få det igennem«, siger Elisabeth Arnold.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her