De kommunale veje, kloaknet, skoler og plejehjem er så nedslidte, at en række eksperter nu slår alarm, skriver Berlingske Tidende i dag. Ifølge en beregning som brancheorganisationen Dansk Byggeri har lavet, kræver det en investering på knap 30 milliarder kroner at rette op på bare nogle af de områder af den danske infrastruktur, som har været forsømt i mange år. Oveni kommer den velkendte milliardregning for reparation af de nedslidte togskinner. Og det er et realistisk beløb, vurderer professor i planlægning, Bent Flyvbjerg fra Aalborg Universitet. »Skinnerne er et skrækeksempel, men bliver der ikke gjort noget, vil det gå samme vej med kloakkerne, de offentlige bygninger og vandforsyningen«, siger Bent Flyvbjerg. Svært at få politikere til at forstå Adjungeret professor ved Danmarks Tekniske Universitet Jens Rørbech er enig. Han peger endvidere på, at det »afsindigt svært« at få politikerne til at forstå, at de er nødt til at bruge flere penge på vedligeholdelse af blandt andet veje, kloakker og elkabler. Bent Flyvbjerg mener, at politikerne har forsømt infrastrukturen, fordi der er flere stemmer i mere synlige velfærdsgoder som for eksempel plejehjem og ældrecheck. Men jo længere politikerne venter med at rette op, jo større bliver regningen. »Samfundsøkonomisk er det uklogt at vente længere, for det er dyrere at rette op på tingene, når det først er gået galt, end at vedligeholde hen af vejen«, siger Bent Flyvbjerg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen