Den 38-årige Jan Harry Faber meldes savnet af politiet, efter at han onsdag forsvandt fra sit hjem i Greve i deprimeret tilstand. Den 38-årige mands familie meldte ham savnet lørdag, og nu beder politiet offentligheden om hjælp i forsøget på at finde frem til Jan Harry Faber. Den eftersøgte mand kørte bort i en sort Nissan Micra årgang 1985 med registreringsnummeret LV 37209. Bilen har røde striber på siden, oplyser Roskilde Politi. Den 38-årige er 180 cm høj og almindelig til sportstrænet bygget. Han har kort, mørkt hår med høje tindinger og havde en sort og hvid kortærmet trøje samt beige bukser på, da han sidst blev set onsdag klokken 21.
Mand forsvundet fra Greve
Lyt til artiklen