En 15-årige dreng blev natten til torsdag fundet i Skørping bymidte bevidstløs og alvorligt tilskadekommen. Politiet ved endnu ikke, hvordan den 15-årige er kommet til skade og eftersøger derfor vidner til uheldet. Den 15-årige havde været ude og fejre sidste skoledag og blev omkring klokken 23 onsdag aften fundet liggende ved Torvegyden/Jyllandsgade i Skørping. Han havde pådraget sig læsioner i hovedet og var i akut livsfare, da han havde fået en blodsamling i hjernen. Drengen blev derfor overført fra Hobro Sygehus til Aalborg, hvor lægerne opererede ham. Han er nu udenfor livsfare, oplyser politiet i Hobro. Da den 15-årige bliver holdt kunstigt i koma ved man endnu ikke, om han har været udsat for vold, eller om han er faldet, og derfor vil politiet gerne kontaktes af folk, der har set, hvad der skete. Det var ikke blot i Skørping, der blev holdt sidste skoledag. Politi på arbejde Også politiet i København var onsdag aften på ekstraarbejde i centrum, i Tivoli og på Bakken, og flere steder opstod der tumult. Dog skete der ikke noget alvorligt. I Aalborg melder politiet om en fredelig sidste skoledag, mens Hjørring politi havde travlt i Blokhus, hvor en del unge havde valgt at fejre den sidste skoledag, hvilket medførte lidt ballade - dog intet alvorligt. Både i Århus og i Odense var der ligeledes ekstra politi på gaden, men ingen af stederne var der optræk til ballade.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























