På fjerde døgn sultestrejker tre iranske asylansøgere på asylcentret i Fredericia. Det sker i protest mod Udlændingestyrelsens langsommelige sagsbehandling. Den ene af de sultestrejkende, Arash Osivandpour, søgte om opholdstilladelse for 20 måneder siden, men har endnu ikke fået svar fra Udlændingestyrelsen. »Vi vil have en højtstående embedsmand i Udlændingestyrelsen til at bekræfte, at Danmark holder sig til de internationale konventioner om menneskerettigheder og flygtninge, og så vil vi have en afgørelse«, siger Arash Osivandpour til Fredericia Dagblad. Det er en stor psykisk belastning ikke at vide noget, og det ødelægger én bagefter, når man skal leve et nyt liv, mener han.
Iranske flygtninge i sultestrejke
Lyt til artiklen