Når køreturen bliver kriminel

Kampagner og kontroller er ikke tilstrækkeligt for at skabe sikre forhold på vejene. Ikke alle bilister er til sinds at overholde færdselslovene. Og mens de enkelte ulykker eller de landsdækkende advarselskampagner kan skabe overskrifter i medierne, så fylder de daglige færdselsforbrydelser ikke meget. Men hos politi og retsvæsen fylder fartbøller, spritbilister og hensynsløse chauffører godt op i sagsbunkerne hos politiet og retsvæsenet, der i sidste ende kommer til at tage sig af de mange sager mod de farlige chauffører. De er blevet advaret om risikoen ved at sætte sig bag rattet efter at have drukket løs eller om faren ved at lade hånt om fartgrænserne. De har fået at vide, at de skal se sig for og tage hensyn til de svage trafikanter. Men alt for mange bilister ignorerer advarslerne og kører på trods af alle sikkerhedsbestræbelser som de selv vil. Tallene taler deres alt for tydelige sprog: 501 mennesker blev slået ihjel i trafikken sidste år. 9167 kom alvorligt til skade. Der skete 24.625 færdselsuheld - officielt. Størsteparten af uheldene kommer aldrig ordensmagten for øre, så tallet kan meget vel være højere. Erfaringer fra skadestuerne antyder samtidig, at antallet af kvæstede er højere end politiets statistik viser. Sidste år blev der rejst 360.392 sigtelser for forskellige færdselslovsovertrædelser - en stor del havde kørt alt for hurtigt på vejene eller havde ladet sikkerhedsselen hænge ubrugt. 15.335 gange rejste politiet sigtelse mod bilister for at have kørt i alkoholpåvirket tilstand. 12.133 bilister blev dømt for at have kørt uden kørekort. 5467 havde engang haft det, men var blevet fradømt kortet for en periode - og kørte alligevel ud i trafikken. Og de giver alle arbejde til politiet, ambulanceredderne, dommerne og skadestuelægerne, der kæmper for at rydde op efter de lovløse trafikanters hærgen.