Fire unge svenske graffitimalere er blevet løsladt under et grundlovsforhør, efter at de har erkendt at have overmalet to S-togsvogne med graffiti. De fire unge svenskere, en 18-årig og tre 17-årige, blev anholdt i går af Glostrup Politi og har senere erkendt, at de overmalede de to S-togsvogne i en remise i Høje-Taastrup. DSB har anslået skaderne til omkring 45.000 kroner. Under dagens grundlovsforhør forklarede de fire svenskere, at de netop står over for at skulle gennemføre deres studentereksamen i Sverige, hvorefter dommeren løslod dem. Politiet i Glostrup har efter et tip fra graffitimiljøet gennem længere tid holdt specielt øje med s-togsremisen i Høje-Taastrup. I august sidste år blev seks unge nordmænd idømt mellem 20 dages hæfte og 50 dages fængsel for tilsvarende forseelser. Ved den lejlighed udtalte flere af de dømte, at de var kommet til Danmark for at male, fordi det var almindelig kendt i graffitikredse, at chancen for at blive snuppet her, er meget lille.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce