Færre penge til de små børn

Politiken mandag: Færre børn i vuggestue og børnehave skal bruges til at skabe mere luft på rød stue - og i budgetterne. Både pædagoger og forældre vil udnytte det faldende børnetal til mere kvalitet - mere plads, flere penge og pædagoger. Men kommunerne slås til gengæld for at fastholde den nuværende gennemsnitspris per barn, og det betyder med færre børn på stuerne også faldende udgifter. Den øvelse bliver et centralt emne i de økonomiske forhandlinger med regeringen, som Kommunernes Landsforening (KL) starter i dag. »Hvis regeringen fastholder, at kommunerne skal have en lavere vækst end det øvrige samfund, bliver det nødvendigt at fastfryse prisen per barn. Men kommunerne tilfører gerne mere service, hvis regeringen vil give os pengene«, siger formand for KL Anker Boye (S). Sker det ikke - og intet tyder på, at regeringen vil øge vokseværket i kommunerne - kræver KL, at regeringen tager et medansvar og klart tilkendegiver, at der ikke bliver flere penge at lege med i daginstitutionerne. Henriette Bjergvang, formand for forældreorganisationen FOLA, siger: »Hvis ikke dagtilbuddene til de yngste er i orden, så får skolen et problem. Så nytter det ikke, at skolerne har fået penge, hvis børnene er forsømt og mangler omsorg«. Heller ikke pædagogerne er vilde med en fastfrysning af udgifterne, som til næste år vil betyde flytning af over en halv milliard kroner fra de små til de større børn. »Der mangler 3.500 personer i daginstitutionerne for at nå op på højde med normeringerne i 1990erne. Eller sagt på en anden måde: Vi har taget 50.000 børn mere ind på ti år uden at få tilført ressourcer«, siger Bente Sorgenfrey, formand for pædagogernes fagforening BUPL.