Dyrefondet angriber fyrede medarbejdere

Politiken mandag: Dyrefondets tidligere næstformand, vicepolitikommissær John Hestehave, og de tre fyrede medarbejdere kan forvente at blive draget til ansvar, skriver fondet i et brev til Politiken. »Hvis vi og vores advokater mener, at de har overtrådt sømmeligheden eller opgivet fejlagtige oplysninger, vil vi overveje, hvordan vi kan drage dem til ansvar. Hvis nogen bevidst vil skade vores renommé, må vi tage skridt til at modgå det«, siger fondets direktør, Jan Nielsen, uden at uddybe de mulige konsekvenser nærmere. Dyrefondets formand, Ghita Nørby, finder deres opførsel illoyal. »Baggrunden for fyringen er et brev, som de har skrevet til fondet, som vi ikke kunne godtage. Indholdet er så illoyalt, at man ikke længere kan samarbejde. Tidligere formand John Hestehaves videregivelse af fortroligt materiale er ligeledes problematisk. Det er alt sammen et juridisk spørgsmål«, siger skuespilleren, som dog ikke vil uddybe brevets indhold, fordi det er privat korrespondance. Årsagen til reaktionen er, at næstformanden og de tre tidligere ansatte i går udtalte sig stærkt kritisk til Politiken om fondets forvaltning af formuen og om manglende fokus på dyrevelfærd. Udtalelser, som Ghita Nørby mener, er fejlagtige. »Sådan en snak bagefter er meget langt at gå. Hvis der var et problem, hvorfor har de så ikke sagt fra. Der er ikke kommet noget frem ved vores møder«, siger hun. Medarbejdernes kritik gik blandt andet på, at Dyrefondet ikke bruger penge nok på konkrete dyrevelfærdsinitiativer, men at de ansatte mest bruger deres tid på internt arbejde. Ghita Nørby finder det direkte forkert, når de tre fyrede medarbejdere antyder, at fondet bruger sine penge forkert. »Det må stå for deres egen regning. Jeg kan ikke genkende deres beskrivelse, og det må være svar nok«, siger hun, med henvisning til at hun ikke følger det daglige arbejde i fondet på tæt hold. Omvendt siger medarbejderne, at de mange gange har påtalt, at fondet burde bruge flere penge på dyreværnsarbejde. Af Dyrefondets årsregnskab for 2000 fremgår, at organisationen brugte 2,4 millioner kroner på praktisk og forebyggende dyreværnsarbejde. Heraf er 19.557 kroner brugt på dyrlægebehandling m.v., 400.000 kroner på medlemsbladet 'Hunde-Journalen - Katte-Journalen' og knap 260.000 kroner på informationsmateriale, udstillinger og annoncer. De resterende 1,7 millioner kroner er brugt på lønninger, advokater, husleje, mødeudgifter og lignende. Forelagt de tal, mener Ghita Nørby, at det er tåbeligt at snakke om, hvorvidt pengene bliver brugt rigtigt. »Det er fejlagtigt opfattet, at vi ikke bruger penge på dyr. Det er jo netop det, vi bruger pengene på. Den måde vi forvalter de penge, som mennesker betror os, kan ikke gøres mere varsomt og respektfuldt«.