Oliebræmme spottet ved vestkysten

Lyt til artiklen

En op til to meter bred oliebræmme blev mandag eftermiddag opdaget langs den jyske vestkyst i Nordjylland. Ifølge den vagthavende hos Søværnets Operative Kommando (SOK) var det Skov- og Naturstyrelsen, der orienterede om oliefundet. »Det er en temmelig lang bræmme, der strækker sig fra Klostergrøften nord for Løkken og sydover til Pandrup. Vi ved endnu ikke nøjagtig hvor meget olie, der er tale om«, siger den vagthavende hos SOK. Da olien ved kysten blev opdaget sendte SOK en helikopter i luften for at undersøge, om der var mere olie på vej ind mod kysten fra havet. Det stod umiddelbart ikke klart, hvor den tyktflydende olie stammer fra, men den vagthavende hos SOK kalder det nærliggende at tro, at olien stammer fra et skib, der har lukket olien ud i havet. Beredskabsstyrelsen blev straks sendt ud for at fjerne olien. Ifølge havbiolog Else Hvass fra Skov- og Naturstyrelsen, der blev orienteret om oliefundet af de berørte kommuner, er der tilsyneladende ingen dyr og fugle, der er blevet generet af olien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her