Gårdudsalg, keramikbutikker og alle mulige andre virksomheder ude på landet står til at få bedre mulighed for at skilte lovligt. Det er der bred stemning for i Folketinget. I dag er der skrappe regler for, at virksomheders navneskilte skal stå tæt ved bygninger, og at de ikke må være ret store. Nogle amter administrerer dog tilladelserne mindre hårdhændet end andre. Og der er også stor regional forskel på, hvor skrap kontrollen med ulovligheder er. De borgerlige kræver reglerne lempet af hensyn til virksomhederens overlevelse ude i landdistrikterne. Regeringen og venstrefløjen sætter hensynet til landskabet højest - og sådan en konfrontation plejer der i folketingsalen at gå religionskrig i. Et fælles borgerligt beslutningsforslag om lempelige regler her og nu står da heller ikke til at samle flertal, viste førstebehandlingen mandag. Men både miljøminister Svend Auken (S), SF og Enhedslisten erklærede sig rede til at forhandle med de borgerlige partier om en lempelse. »Vi skal have sikkerhed for, at vi ikke laver nye regler eller administrerer anderledes, så vi skæmmer det åbne land. Men vi er åbne for en dialog«, siger SF-miljøordføreren, Jørn Jespersen. Mens SF ligefrem holder muligheden åben for at sikre de borgerlige folketingsflertal for en regulær lovændring, så indskrænker miljøministeren sig til bare at være åben over for en mere lempelig administration inden for rammerne af den gamle lov fra 1992, der blev vedtaget under Schlüter-regeringen. Auken støttes i dén linje af Enhedslisten. Miljøministeren frygter både for de smukke landskaber og for trafiksikkerheden, ved at for mange skilte kommer op. Ligesom regeringen og venstrefløjen forsværger de borgerlige partier, at skiltningen skal have lov til at skæmme landskabet. Ingen neonreklamer Virksomhederne skal ganske vist have lov at sætte skilte op længere fra deres bygninger. Men der skal være stramme regler for udformningen af skiltene. Og - ligesom for campingpladser og forsamlingshuse - kan der måske laves ens skiltetyper i fælles kommunalt og amtsligt regi, f.eks. i diskrete jordfarver, lyder det fra forslagsstillerne. En udvej, som også det radikale regeringsparti er lun på. »Det her handler ikke om, at der skal neonreklamer op i det åbne land eller noget andet rædselsfuldt. Vi ønsker bare, at det skal være let at få oplysninger, når man kører rundt på landet«, siger V-ordføreren, Helga Moos. Foruden en lempeligere regeladministration mener Auken, at det det må være nok med planer i Vejdirektoratet om edb-terminaler på landets bemandede rastepladser, hvor folk så kan holde ind og slå adressen op på de virksomheder eller småbutikker, de søger ude på landet. Den løsning tror de andre partier ikke på som modtræk mod den lokale butiksdød. Virksomhederne skal have lov at sætte skilte op, så folk, som kommer kørende, kan se, hvor de er - også hvis virksomheden eller butikken ligger et stykke vej fra landevejen, anfører de borgerlige. »Jeg har eksempler på folk, som har fået halveret deres omsætning, når amtet er begyndt at køre sag på ulovlig skiltning«, siger CD-miljøordføreren, Ebbe Kalnæs. Også flere af de borgerlige partier vil gerne have luget ud blandt de åbentlyst ulovlige og ofte grimme reklameskilte nogle steder. Miljøministeren lader forstå, at han selv har set sig gal på virksomheders omfattende brug af reklamestandere. »Når man kommer forbi en virksomhed med en kæmpe flagborg omkring, så virker det ikke kønt, bemærker Auken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen




























