Det cambodjanske skib "Bella" var kun omkring 500 meter fra ankerblokken og dens omgivende sikkerheds-sandbanke, da det lykkedes mandskab fra Storebælts trafikcentral at få advaret skibet. Skibsføreren ændrede straks kurs, men på grund af farten og retningen passerede det 182 meter lange skib under 100 meter forbi en af hovedpylonerne på broen. Den var i mellemtiden blevet nødlukket af politiet af sikkerhedshensyn. Søværnets Operative Kommando fulgte i dag nøje skibets bevægelser, mens man alarmerede Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed, der kan blive sat ind for at finde årsagen til det cambodjanske fartøjs usikre sejlads. Skibet var på vej fra Estland til Brasilien. Da det havde passeret Storebæltsbroen, kunne vagthavende hos politiet i Slagelse ånde lettet op og atter åbne for færdselen på broen. Kort før middag kom det cambodjanske skib imidlertid igen i vanskeligheder øst for Samsø, hvor det ifølge TvDanmark Vestsjælland omkring kl. 11.30 gik på grund. Skibet kom dog fri ved egen hjælp, oplyser stabsvagten ved Søværnets Operative Kommando (SOK) til Ritzau. »Det har øjensynligt lavet en bakmanøvre«, siger stabsvagten. Skibet gik på grund ved Hatter Barn mellem Sejerø og Samsø, hvor der er to sejlrender på henholdsvis 19 og 15 meter, oplyser stabsvagten. SOK har nu dirigeret to miljøskibe mod det cambodjanske fartøj, og stabsvagten regner med, at man kan være om bord på fartøjet sidst på eftermiddagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























