Sundhed.dk er åben

Lyt til artiklen

Ved et klik på et stort kunstigt tastatur, markerede IT- og forskningsminister Birte Weiss (S) onsdag åbningen af Danmarks nye, sundhedsportal på internettet. Det skete på Hotel Hilton i Kastrup under overværelse af pressen og repræsentanter for en lang række patientforeninger. Netstedet Sundhed.dk er skabt i fællesskab af en række faglige organisationer, patientforeninger og sygdomsbekæmpende foreninger samt Danmarks Apotekerforening. Det er Danmarks Apotekerforening, der har taget initiativet til sundhed.dk med den klare målsætning at samle alle seriøse sundhedsaktører under én, fælles portal, hvor danskerne i princippet kan få svar på alt om sundhed og sygdom. Ud over adgang til et væld af artikler om medicin, sundhed og sygdomme, har brugerne af sundhed.dk bl.a. mulighed for at bestille tid hos lægen, gennemføre sundhedstests og få svar på helt individuelle spørgsmål om sundhed og sygdomme. Det har taget et år og kostet ca. 100 mio. kr. at udvikle sundhed.dk til en portal, hvor det er ambitionen, at danskerne kan få adgang til det samlede, autoriserede sundhedssystem. Sundhed.dk rummer ikke blot over 1000 artikler om sundhed og sygdom, et lægeleksikon og en fuld fortegnelse over alle danske lægemidler, men også en lang række tjenester. Man har også mulighed for at oprette en udgave af Barnets Bog, ligesom der vil være adgang til at teste sin fysiske og psykiske sundhedstilstand. Den faste stab af medarbejdere på sundhed.dk tæller både læger, sygeplejersker og farmaceuter, ligesom portalen samarbejder med fysio- og ergoterapeuter samt en række andre specialister For at sikre portalens seriøsitet og uafhængighed, er sundhed.dk fuldstændig reklame- og sponsorfrit område. Således tæller den brede skare af samarbejdspartnere heller ikke repræsentanter for medicinalindustrien, understreger administrerende dir. Henrik Kaastrup.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her