Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er imødekommende over for konservatives forslag om at nedsætte en kommission, der skal komme med et bud på en bedre offentlig trafik de næste 20-30 år. En ny trafikaftale er en vigtig del af regeringens arbejdsplan det kommende år. Det er nemlig ikke bare borgerne, der er godt trætte af DSB's forsinkelser. »Det er et ufatteligt spild af menneskelige ressourcer, at man skal vente på sit tog, og at man kommer for sent på arbejde«, sagde statsministeren i dag på Venstres sommergruppemøde på Sørup Herregaard ved Ringsted. »Det handler om effektiviteten og konkurrenceevnen i vores samfund. Jeg er helt enig med Bendt Bendtsen i, at der er behov for at kigge på trafikinvesteringerne i Danmark«, tilføjede han. Positiv over for konservativ ide Derfor er statsministeren også rede til at se på de konservatives forslag om at nedsætte en »infrastrukturkommission« som et element i den kommende trafikaftale for 2007-2014, som skal forhandles til efteråret. Ifølge Det Konservative Folkeparti skal kommissionen, der skal bestå af eksperter, embedsmænd og erhvervsfolk, komme med bud på en bedre offentlig trafik de næste 20-30 år. Mange års forsømmelse »Det vil jeg gerne drøfte med forligspartierne«, sagde statsministeren. Statsministeren benyttede samtidig lejligheden til at komme den ellers udskældte trafikminister til undsætning: »Jeg vil gerne understrege, at problemet med skinnerne altså ikke er opstået over en sommer. Det er et problem, der er blevet forsømt i mange år«, sagde Fogh.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























