Løbske udgifter til anbragte børn

Politiken torsdag: Kurverne stiger skråt og stærkt mod himlen over amternes udgifter til det sociale område, og det er ikke mindst posten til truede børn og unge, som har vokseværk. Derfor var børnene med på sidelinien, da Amtsrådsforeningen i går startede forhandlingerne om rammerne for næste års budgetter med regeringen. »Vi har to store klumper på bordet ved de kommende forhandlinger: Det er sundhedsvæsenet og økonomien, og her spiller stigningen i de sociale udgifter naturligvis ind«, siger finansminister Pia Gjellerup (S), som sidder for bordenden ved forhandlingerne. Fra regeringens banehalvdel lyder den overordnede målsætning, at væksten i de offentlige udgifter skal holdes på en procent, mens amternes formand, Kresten Philipsen (V), ikke vil nøjes med penge i den størrelsesorden. »Vi har ikke talt penge endnu, men sundhedsområdet skal vokse omkring tre procent, hvis vi bare tilnærmelsesvis skal give folk, hvad de efterspørger på sundhedsområdet, og hvad Folketinget har lovet dem. Det sociale område stiger endnu mere - formentlig omkring fem procent«, siger formanden. Den eksplosive stigning skyldes især anbringelser af børn og unge uden for hjemmet og forebyggelse af anbringelse. De senere år er det ifølge kontorchef Elisabeth Lenzig, Amtsrådsforeningen, ikke mindst kontoen til forebyggelse, som svulmer. »Men det er ikke sådan, at jo flere penge, et amt bruger på forebyggelse, desto mere falder udgifterne til anbringelse. Faktisk tværtimod. De to kurver følges ad - opad«, siger hun. »Forhåbentlig virker forebyggelsen på det menneskelige og sociale plan. Vi kan bare ikke se det på udgifterne, men vi gætter på, at når et amt har høje udgifter til anbringelse og forebyggelse, skyldes det et generelt højt serviceniveau og intens fokus på området«, siger hun. I øjeblikket bruger amterne 17 milliarder sociale kroner, og heraf går de syv til børn og unge. I øjeblikket lever cirka 12.000 børn og unge uden for eget hjem, og det tal er over de seneste år stabilt.