Da de gik i 5. klasse var skoletasken fyldt med bøger. Nu er det eneste der ligger i den malertuscher, madpakke og en bærbar computer. I 6. @ på Hedely Skole i Greve er alle elever blevet udstyret med en PC'er, som fungerer som den primære skolebog i undervisningen. Computerne har trådløs forbindelse til klassens netværk og til internet. På den måde kan eleverne hele tiden komme på nettet - overalt på skolen. Herlighederne er sponsoreret af forskellige store IT-firmaer, og de ekstra lærertimer bliver støttet med penge fra Undervisningsministeriets såkaldte banebryderpulje. Banebryderen for 6. @ var klasselærer Michael Scharff. Han ville gerne prøve de nye medier af på klassen og på sig selv. »Jeg havde på forhånd indset, at jeg var nødt til at begrænse mig og træffe nogle klare valg, om hvad computerne skulle bruges til. Jeg tog udgangspunkt i de ting, jeg var fortrolig med som tekstbehandling, emails og internet«, fortæller han. Computerforsøget har betydet, at eleverne arbejder langt mere selvstændigt, og det har stor indflydelse på lærerens rolle. Han har ikke længere monopol viden. »Det var svært de første par måneder, indtil jeg også fandt mine faglige ben at stå på. Og indtil jeg indså, at de dygtige elevers viden om f.eks. hyperlinks kunne bruges til at hjælpe de andre elever, og at de dygtige elever selv kunne gå i gang med noget andet«, forklarer Michael Scharff om sin nye lærerrolle, der har mere præg af specialkonsulent end traditionel lærer. Savner at skrive Tanja Andersen på 13 år, er en af de få i 6. @, der engang imellem savner noget fra dengang undervisningen foregik ved tavlen. Tanja kan godt lide at skrive, og derfor ville hun ønske, at det ikke altid var på en computer. »Jeg savner at skrive i hånden«, siger hun. Nede i Tanja Andersens skoletaske ligger der ikke ret meget andet en enorm madkasse, et penalhus med tusser, som hun bruger når hun tegner og nogle løsark. Efter at klassen er sluppet af med matematik- og danskbøger, vejer tasken ikke noget i forhold til dengang, da elevernes forældre gik i skole. »Vi bruger stadig bøger, men det er kun i natur og teknik, fordi læreren siger, at vi skal bruge vores kladdehæfter«, fortæller Tanja Andersen, der i følge hende selv, er den eneste, der nogle gange godt kunne tænke sig den gamle undervisning tilbage«. Det er meningen, at 6. @ skal blive ved den elektroniske skolepult deres skoletid ud.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























