Danmark gør OECD grønnere

Lyt til artiklen

Politiken fredag: Når OECD fremover kalder sine rige medlemslande - USA, Japan, Storbritannien, Tyskland, Danmark og mange andre - til jævnlige eksamener for at vurdere, hvordan det egentlig går, så vil landene ikke længere kun blive bedømt på økonomi. Også miljø og sociale forhold skal tælle med, så for at landene oplever en ægte bæredygtig udvikling, skal det gå fremad både for økonomi og for eksempel bekæmpelse af klimagasser og fattigdom. På et møde i Paris i går lykkedes det Danmark, der aktuelt er formand for OECD, at få vedtaget de nye retningslinier for OECDs arbejde. Forhandlingerne blev ledet af statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der kan notere en markant international sejr til Danmark. Udbytterigt At en udpræget økonomisk samarbejdsorganisation som OECD begynder at inddrage miljø og sociale forhold i sine analyser er et stilskifte. »Mødet har været rimelig udbytterigt. Det er lykkedes at samle alle om et afsluttende kommuniké«, siger en tilfreds Poul Nyrup Rasmussen. Han glæder sig over, at de økonomiske oversigter også skal indeholde tal for, hvordan det eksempelvis går med udslip af drivhusgasser. Han er også tilfreds med, at alle OECD-lande nu lover at bryde den 'naturlov', der siger, at økonomisk vækst partout får følgeskab af et højere energiforbrug. Et punkt er OECD-landene imidlertid ikke fuldstændig enige om, og det er FNs klimaaftale fra Kyoto. USA har sagt klart nej, men Poul Nyrup Rasmussen hæfter sig ved, at stort set alle europæiske lande, Japan og mange andre bakker op om Kyotoprotokollen. »Der er en meget stor tilslutning«, konstaterer Poul Nyrup Rasmussen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her