Folk er nærmest blevet ligeglade med p-bøder, mener beredskabschef Jørgen Pedersen, leder af det kommunale Parkeringskontrol Nord. I løbet af årets første syv måneder har hans kontrollører placeret 11.292 girokort af 510 kroner i forruden hos bilister i Aalborg, eller hvad der svarer til mere end 53 kontrolafgifter om dagen. Det skriver NORDJYSKE Mediers ny husstandsomdelte gratisavis, Centrum Aften. Ifølge Jørgen Pedersen er det et tal, der har været nogenlunde stabilt siden 1999, hvor Parkeringskontrol Nord begyndte. »Selvfølgelig er der mange, der bliver sure, lige når de får kontrolafgiften, men efterfølgende virker det, som om folk er ligeglade, og bare betaler de 510 kroner, en afgift koster«, fortæller Jørgen Pedersen. Dovenskab får folk til at betale Han mener, de mange bøder især skyldes dovenskab fra bilisternes side: »Folk er utrolig magelige og gider ikke skulle gå ret langt fra bilen, til hvor de skal hen«. Hos Europark bekræfter administrerende direktør Per Moesgaard tendensen med, at folk er ligeglade med parkeringsbøden. »Det virker, som om folk gerne tager chancen og satser på, at en af vores kontrollører ikke kommer forbi«, siger Per Moesgaard. Han vil dog ikke oplyse, hvor mange kontrolafgifter man har uddelt i Aalborg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.