Politiken lørdag: De radikale er alt for sårbar over for uønskede medlemmer som islamiske fundamentalister, mener den radikale politiker Naser Khader. Han foreslår derfor en ændring af partiets regler, så man først kan stille op til tillidsposter i partiet, når man har været medlem i et år eller to. Derudover skal partiet - i modsætning til i dag - have mulighed for at ekskludere medlemmer. Baggrunden er, at en række af partiets kandidater har tilknytning til den muslimske organisation Minhaj-ul-Quran, der på sin amerikanske hjemmeside opfordrer til at kæmpe for islamisk overherredømme og revolution. »Vi skal kende de kandidater, vi stiller op. Det er et problem, at man i dag kan blive opstillet for de radikale kort tid efter, at man har meldt sig ind«, siger han. Den radikale landsformand Lone Loklindt tager positivt imod forslaget: »Hvis der er stemning for det, er der al mulig grund til at tage det op«. Hun pålægger samtidig kredsformændene at forhøre sig grundigt hos de muslimske kandidater til folketings- og kommunalvalget om, hvad deres holdninger er. »Det springende punkt er, om de går ind for ting, som er uforenelige med de radikale - for eksempel om dødsstraf og kvindeundertrykkelse. Hvis der er tvivl, bør de ikke stilles op, men vi skal på den anden side ikke begynde at mistænke alle med indvandrerbaggrund for at være fundamentalistiske«, siger hun. Imod dødsstraf Opmærksomheden samler sig primært om Mona Sheikh, der forsøger at blive opstillet for de radikale i København efter kun at have været medlem af partiet i tre måneder. Hun er medlem af Women Youth League, en underorganisation af Minhaj-ul-Quran og siger: »Jeg går imod dødsstraf og ind for demokrati. Jeg har kun underskrevet formålsparagrafen for Women Youth League, der arbejder for forståelse og integration. Jeg kan ikke tage ansvar for, hvad der står på en amerikansk hjemmeside«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























