Verdens største sædbank lukker i Danmark

Lyt til artiklen

Verdens største sædbank, danske Cryos, gør klar til at lukke i Danmark og flytte til USA. Baggrunden er et krav fra skattevæsenet om, at Cryos skal indberette sæddonorernes cpr-numre, så de kan betale skat af deres honorarer. Det skriver jp.dk i dag. Umuligt at være anonym Sædbanken havde håbet på, at Datatilsynet ville bremse indberetningspligten, fordi sæddonorer ifølge loven skal være anonyme. Men Datatilsynet har i en skrivelse fastslået, at man ikke vil hindre skattemyndighederne i at få oplysningerne, oplyser direktør Ole Schou fra Cryos. »Det svarer til, at skattevæsenet får de mest følsomme oplysninger i en lægejournal. Det er ikke acceptabelt. Vi forbereder os på at lukke og vil i efteråret flytte produktionen til USA, hvor vi i dag har vores distribution. For vi må regne med, at de danske sæddonorer udtørrer i løbet af kort tid. Må de ikke være anonyme, har vi ingen donorer,« siger han. Sæd fra USA Direktøren henviser til, at bare syv procent af donorerne i en spørgeskemaundersøgelse har svaret, at de vil fortsætte, hvis sædbanken oplyser deres personnumre til skattevæsenet. Kun 23 procent vil fortsætte, selv hvis Cryos kompenserer dem for deres skattetræk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her