Det kommende folketingsår skal vies til de ældre, hvis det står til Socialdemokraterne. Socialdemokraterne er trætte af al den snak om skattelettelser, som de Konservative i øjeblikket står i spidsen for. I stedet skal en forbedring af velfærden i højsædet. Sådan lyder beskeden fra partiets formand, Helle Thorning-Schmidt efter folketingsgruppens sommergruppemøde. Helt konkret har Socialdemokraterne foreslået tre tiltag på ældreområdet. Slut med liggedage De ønsker for det første at indføre en national standard, der skal angive et mindsteniveau på ældreplejen. »Det er ikke i orden, at ældre har liggedage og kun har mulighed for at komme i bad hver 14. dag. Derfor skal der laves en kontrakt med hver enkelt af de ældre, så de kan ved hvilken pleje og omsorg, de kan forvente«, siger formanden. Og bliver kontrakten med de ældre ikke overholdt af kommunerne, kan de risikere at blive sat under administration. Dernæst vil partiet forbedre klagemulighederne for de ældre. Der skal etableres en hot-line, hvor de ældre og deres pårørende skal have mulighed for at klage over svigt i plejen. Og endelig vil Socialdemokraterne gøre en større indsats mod sygefravær og nedslidning hos personalet. 500 mio. kr. til de ældre Partiet vil i 2007 bruge 500 millioner kroner på ældreprojektet, der blandt andet skal gå til at ansætte mere plejepersonale i kommunerne. Ifølge en undersøgelse, som Socialministeriet har foretaget, er hovedparten af de ældre i Danmark allerede glade og tilfredse. Hvorfor så pludselig det store fokus på området? »Jeg tror også at de fleste ældre er glade og har det godt, men det ændrer ikke ved, at vi har set nogle eksempler, der bare ikke er i orden, hvis man vil have et velfærdssamfund«, siger Helle Thorning-Schmidt. »I stedet for bare at forsvare, at alle har det godt, synes jeg, at Socialministeren skal komme ud i virkeligheden og svare på, om hun synes, at alting er i orden«. Grov behandling af ældreKan man ikke inden for alle områder finde nogle få, der ikke har det godt? »Jo, men det her er grove ting, og det mener vi ikke er i orden. Vi ved også, at det er de demente uden pårørende - dem, der ikke kan tale for sig selv - som det går ud over. Så kan det godt være, at man kan sige, at det er et lille problem, men det ændrer ikke ved, at vi ikke skal sikre, at det ikke finder sted«. Udnytter du ikke bare en mediesag, der har været oppe, hvor man har været i stand til at påvise nogle tilfælde? »Nej, det her er ikke enestående eksempler, vi mener faktisk, at det er et reelt problem«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Nicolás Maduro laver sjov med sin søn fra fængslet, ser fodbold og læser sine idoler Lenin og Bolivár
Klumme af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























