Det var måske ikke den mest smarte måde at takle sagen på, men derudover er der ikke mere at komme efter. Det konkluderer medlemmer af familie- og arbejdsmarkedsudvalget i Københavns Kommune efter at have fået forelagt en redegørelse om, hvordan tre danske børn blev hentet hjem fra Marokko af tidligere generalsekretær i Red Barnet, advokat Laue Traberg Smidt. »Umiddelbart får sagen ingen konsekvenser. Vi tager redegørelsen til efterretning, og fremover vil forvaltningen nok lige trække vejret, inden den kaster sig ud i den slags sager igen«, siger medlem af familie- og arbejdsmarkedsudvalget Karin Storgaard (DF) til Ritzau. Baggrunden for redegørelsen var blandt andet, at familie- og arbejdsmarkedsborgmester Winnie Larsen-Jensen (S) havde mistanke om, at kommunen havde betalt flere penge til Laue Traberg Smidt end den havde lovhjemmel til. Den usikkerhed fejer redegørelsen nu af bordet, idet det fremgår, at forvaltningen holdt sig til loven om aktiv socialpolitik, da den bevilgede penge til to rejser til Marokko. Første rejse bringer ikke børnene med hjem til Danmark, hvorefter familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen ekstraordinært bevilger en returbillet samt tre enkeltbilletter til Marokko. De tre børn på seks, otte og ni år blev bortført den 12. januar af deres far, som er dansk statsborger, og anbragt hos en privat plejefamilie i Marokko. Moderen fik efter en skilsmisse for to år siden forældremyndigheden over børnene. Laue Traberg Smidt hentede efter en dramatisk befrielsesaktion og med økonomisk støtte fra Københavns Kommune børnene tilbage til Danmark i begyndelsen af maj. Martin Geertsen (V) mener, at det var at bringe en masse støj omkring en sag, som der økonomisk set ikke var så meget at komme efter. Der er sager i kommunen, som burde påkalde sig opmærksomhed i højere grad, siger han. Borgmesteren kritiserede endvidere Laue Traberg Smidt for at have fremstillet sagen meget dramatisk for at profilere sig selv og en ny børneretsorganisation, Daphne, som hjalp Traberg Smidt med at hente børnene hjem til deres mor i Danmark. »Hvis forvaltningen har problemer med Laue Traberg Smidt, bør den måske vælge en knap så teatralsk person som advokat i den slags sager«, siger Martin Geertsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Knud Peder Jensen




























