Regeringen vil bygge boliger for 655 mio. kr.

Nu skal der bygges. Frygten for flaskehalse i byggebranchen og deraf følgende lønpres og inflation er lagt til side. Over de næste seks år vil regeringen støtte nybyggeriet med i alt 655 mio. kr., som skal resultere i ca. 10.000 nye boliger. Mandag eftermiddag fremlagde by- og boligminister Lotte Bundsgaard (S) en boligpakke, der ikke kun indeholder mere nybyggeri, men som også har til formål at forbedre mobiliteten på boligmarkedet. Der skal både satses på blandede boligformer og flere byggegrunde. Et af de helt store problemer på det danske boligmarked i dag er ifølge Lotte Bundsgaard, at den såkaldte flyttekæde er gået i stå. Det svarer næsten til en trafikprop i boligmarkedet. Med regeringens boligpakke, mener Lotte Bundsgaard, at der igen vil komme gang i rotationen på boligmarkedet. Nøglen til løsningen er ældreboligerne. Flere seniorboliger »Jeg vil sætte gang i flyttekæden igen ved at sikre, at der er nogle gode boliger, man som senior gerne vil flytte videre i. Vi skal jo ikke jage dem ud af deres hjem, men vi skal give dem et godt alternativ til det store hus, mange sidder i nu, f.eks. seniorbofællesskabet, pensionskasselejlighed eller en medejerbolig i den almene sektor. Hvis de kan få en bolig, der lige præcis passer til deres behov, så de gerne vil flytte videre, så kan vi få børnefamilierne ind i deres lidt større huse og få de unge ind i børnefamiliernes mindre lejligheder og så videre. På den måde kan vi få et boligmarked, hvor vi alle sammen har boliger, der passer til vores behov i stedet for, at vi sidder i boliger, der enten er for store eller for små«, siger Lotte Bundsgaard. Der er ifølge Lotte Bundsgaard ikke nogen dramatisk eller generel boligmangel i Danmark. Boligmanglen knytter sig til bestemte regioner og aldersgrupper. »Der mangler boliger til seniorerne og til de studerende, og derfor vil vi også gerne bygge mange flere ungdomsboliger«, siger hun. Ung indsats I et forsøg på at løse boligproblemerne blandt de studerende introduceres med regeringens boligpakke en ny almen ungdomsboligform 'Fælles 4'eren' organiseret som bofællesskaber. I pakken foreslås det, at der fastsættes en årlig kvote på 750 nye boligenheder for de kommende fem år fra 2002-2006. Byggeriet skal målrettes mod områder med størst behov - dvs. de store uddannelsesbyer. Samtidig vil regeringen gøre det lettere for studerende og unge børnefamilier i de større byer og hovedstadsregionen at træde ind på boligmarkedet gennem øget nybyggeri af leje- og andelsboliger. Almen medejerbolig Og for at gøre den almene boligmasse mere attraktiv for ressourcestærke familier introduceres den almene medejerbolig, hvor beboerne betaler 20 pct. af anskaffelsessummen som indskud og til gengæld får indflydelse på boligens indretning. Desuden er det regeringens plan at hæve kvoten for andelsboliger fra 1000 til 1800 årligt for de kommende fem år. Støtten reduceres til gengæld samtidig fra 17 pct. til 10 pct. af anskaffelsessummen. Et andet væsentligt element i boligpakken er, at regeringen vil oprette byomdannelsesselskaber for at øge udbuddet af byggegrunde i særligt de større byområder ved byggemodning af ledige industri- og havnearealer. Også pensionskassebyggeriet ønsker regeringen at stimulere ved at fritage pensionskassernes lejeboligbyggeri for beskatning inden for en årlig ramme på 1 mia. kr. i perioden 2002-2004. Glæde i byggebranchen I byggebranchen hilser man regeringens udspil velkommen. Brancheorganisationen BYG tvivler dog på, at regeringens boligpakke afgørende kan lette presset på boligmarkedet i de større byer. »Det er tvivlsomt, om målet med 2000 ekstra boliger om året kan nås«, siger adm. direktør i BYG, Jens Klarskov. Statens udgifter på gennemsnitlig 65.500 kr. pr. bolig er for beskeden til, at udbuddet øges i det forventede omfang, mener han.