Fire veje ud af trafikkaos

Politiken torsdag: Bredere motorveje, flere nye motorveje, havnetunnel og 15.000 nye parkeringspladser i det centrale København? Eller lavere fartgrænser for biler, markante kørselsafgifter og flere busser, tog og sporvogne? Transportrådet sætter løsningen af hovedstadens trafikproblemer på spidsen i en publikation med fire bud på, hvordan trafikpolitikken for de næste 10-15 år kan forme sig. Yderpunkterne i rapporten, der udkommer i dag, hedder ensidige sats på henholdsvis individuel kørsel i biler eller kollektive løsninger med tog, busser og sporvogne. Forskellen mellem de to løsninger, der er spejlet i et billede uden ekstra investeringer, handler om både økonomi og miljø. 'Billøsningen' koster investeringer i asfalt og beton på 17,6 milliarder kroner. Ved hjælp af blandt andet en havnetunnel øst om den gamle bydel, en motorringvej med 8-10 spor og udvidelser af andre eksisterende motorveje burde problemerne med trængsel i Storkøbenhavn i det store hele være løst indtil videre. Transporten af personer i bil vokser med knap ti procent, mens den kollektive trafik må afstå knap fem procent af kunderne. Udslippet af drivhusgassen CO2 stiger med ni procent. Dyr kollektiv løsning 'Den kollektive løsning' er langt dyrere. Der skal investeres i hvert fald 30 milliarder kroner i mere metro, et femte togspor mellem Vigerslev og Høje Taastrup, sporvogne på Ring III og IV, flere lynbusser og flere S-tog. Bilisterne kommer til at betale en del af gildet via kørselsafgifter, der gør det op mod en halv gang dyrere at benytte bilen. Over 15 år vil den kollektive trafik få et løft på hele 40 procent, mens biltrafikken i regionen falder med 25 procent. I Københavns Kommune og Københavns Amt bliver biltrafikken ifølge beregningerne halveret. CO2-udslippet falder med ni procent. Sekretariatsleder Susanne Krawack fra Transportrådet erkender, at det også med denne rapport bliver svært at undgå, at trafikdebatten op mod efterårets kommunalvalg bliver polariseret og et slagsmål for og imod biler. »Vi er gået til ekstremerne«, siger hun, der dog mener, at analyserne kan nuancere debatten. For eksempel viser det sig, at en stor udbygning med veje ikke CO2-mæssigt ender i det rene ragnarok. Susanne Krawack peger også på, at det kan lade sig gøre at flytte rigtig meget trafik fra biler til busser, tog og sporvogne, men at det kræver, at politikerne tager det stærke skyts - kørselsafgifter - i brug og er gennemført konsekvente, når de investerer i ny infrastruktur. Bilen er hurtigere Det samlede trafikomfang ændrer sig ikke stort, uanset hvilken politik der vil blive ført, og hvad angår den tid, det tager at komme frem, vil forholdet mellem biler og kollektiv trafik heller ikke ændre sig nævneværdigt. Typisk vil bilen fortsat være 20-30 procent hurtigere - trods betydeligt lavere fartgrænser for bilisterne. De to midterløsninger angiver investeringer på 18 og 25 milliarder kroner.