Mangel på husrum til flygtninge

Politiken torsdag: Utallige nej'er. Og kun tre gange ja! Det er resultatet af Udlændingestyrelsens intensive jagt de sidste mange måneder på nye centre til asylansøgere. I øjeblikket klemmes cirka 1.000 ekstra flygtninge ind på de eksisterende 55 centre. Trængslen er særlig slem i modtagelejrene, som har 900 pladser, men som skal skaffe tag over hovedet til næsten dobbelt så mange. »Vi har taget alt i brug - skolestuer, kontorer og spisesale - det er svært at få en hverdag til at fungere. Problemet er, at vi ikke kan få folk videre fra modtagecentrene og ud til de egentlige asylcentre«, siger Marianne Mackie fra Røde Kors' asylafdeling. Ifølge Udlændingestyrelsen skyldes den akutte ophobning i første omgang en øget tilgang af flygtninge fra ikke mindst Bosnien, Iran og Irak. Dertil kommer problemer med at overtale kommunerne til at stille bygninger til rådighed. De hyppigste afslag falder med henvisning til en eksisterende lokalplan, som peger på et andet formål end en stor institution som et asylcenter. I andre tilfælde, hvor kommunen faktisk er velvillig og vil ændre lokalplanen, kan en enkelt klage sætte hele projektet i stå. Ikke faste beboere Nykøbing Falsters borgmester og byråd har således netop afslået at lade Udlændingestyrelsen genbruge SiDs gamle kursusejendom ved Guldborgsund som hjemsted for asylansøgere. Det sker med henvisning til lokalplanen, som i sin nuværende form ikke rummer mulighed for faste beboere. »Vi kan ikke svigte de borgere, som i tillid til kommune og lokalplan har købt hus i det område. Det ville vi gøre, hvis vi pludselig gik ind og ændrede planlægningen«, siger borgmester Poul-Henrik Pedersen (lokalliste), som i samme åndedrag håber på, at den tomme ejendom fyldes med et nyt kur- og helsecenter. Også Næstved Kommune har været i spil som hjemsted for et kommende asylcenter med plads til 500, og her er det byens kaserne, som Udlændingestyrelsen har haft kig på. Borgmester Henning Jensen (S) understreger dog, at kommunen aldrig har fået en officiel henvendelse - kasernen er nemlig fortsat Forsvarsministeriets, og den tømmes i øvrigt først om et par år. »Vi vil faktisk godt modtage flygtninge. Problemet er bare, at Udlændingestyrelsen kommer rejsende midt om natten med meget store grupper på flere hundrede mennesker. Det er ikke lykken for hverken by eller kommende borgere, fordi asylansøgerne på den måde bliver meget synlige«, siger Henning Jensen, som opfordrer styrelsen til at dele flygtningene op i langt mindre grupper. Nemmere med små grupper Akkurat samme tankegang har kollegaen i Nykøbing Falster, og Poul-Henrik Pedersen lægger heller ikke skjul på, at det ville være langt nemmere at komme igennem både i forhold til byråd og lokalbefolkning, hvis der var tale om at finde husly til grupper på 30-50 asylansøgere. »Lad være med at komme med de mastodonter. På den måde gør staten det vanskeligere at løse opgaven, end det behøver at være. Hvis det var mindre grupper, kunne vi langt nemmere finde et gammelt plejehjem eller lignende, og de nye borgere ville nemmere glide ind i bybilledet«, siger han. I Udlændingestyrelsen siger kontorchef Anders V. Møller, at borgmestrenes ønske om flere asylcentre med færre beboere ikke kan lade sig gøre inden for den nuværende økonomi på asylområdet, fordi det giver stordriftsfordele at samle asylansøgerne i store centre. KL-formand er træt Formand for Kommunernes Landsforening Anker Boye (S), er træt af, at problemet med at finde flere pladser bliver tørret af på kommunerne, som fremstilles som uvillige, hvis de ikke springer til med et spontant ja. Han fastholder det statslige ansvar for at finde husrum til asylansøgerne, og han siger med store bogstaver: »I øjeblikket gør Folketinget det jo ikke nemmere, når der tilsyneladende ikke engang kan skaffes flertal for en hurtig og effektiv håndtering af de kriminelle asylansøgere. På den måde sender man heller ikke et entydigt signal til kommunerne om, at det her er en samfundsopgave, vi står sammen om«.