Et spillested i Århus blev i aften evakueret, efter at en person havde truet politiet med, at en bombe ville blive sprængt i luften inden for en halv time. »Der er anbragt en bombe på Voxhall. I har en halv time«, lød truslen over telefonen til Århus Politi, hvorefter personalet på spillestedet på Vester Allé i det indre Århus blev advaret. Personalet begyndte straks at evakuere stedet, som blev helt tømt for folk ved hjælp af de tilkaldte betjente. Århus Politi fik derefter en bombehund til at gennemsøge spillestedet, men der viste sig ikke at være sprængstof på stedet.
Spillested evakueret efter bombetrussel
Lyt til artiklen