De kommunale beredskabschefer går nu hårdt i rette med det danske statslige beredskab, skriver Nyhedsmagasinet Ingeniøren. Danmark er unødvendig sårbar, lyder kritikken. »Vi har et dårligt beredskab, der let kunne gøres meget bedre«, siger formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB), Henning Holm Johansen, der er beredskabschef i Viborg Brandvæsen. Ansvaret for det samlede beredskab er fordelt mellem kommunerne og staten. Og ifølge de kommunale beredskabschefer er den statslige del af beredskabet spild af ressourcer. En undersøgelse, som FKB har foretaget, viser, at det statslige beredskab i perioden 1996-99 kun blev tilkaldt 150 gange, mens de kommunale beredskaber i løbet af de samme fire år rykkede ud til 106.000 opgaver. De seks statslige beredskabscentre koster 178 millioner kroner. FKB foreslår i et brev til Folketingets kommunaludvalg, at fire af de seks statslige beredskabscentre bliver nedlagt. Ifølge foreningen vil det give en årlig besparelse på 116 millioner kroner, der kan bruges på at gøre det samlede beredskab bedre. Hverken indenrigsminister Karen Jespersen (S) eller Beredskabsstyrelsen har ønsket at kommentere kritikken over for Ingeniøren, før der er givet svar til Folketingets kommunaludvalg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























