Den konservative leder Bendt Bendtsen er godt gal i skralden over den kritik af habilitetsproblemer, som er blevet rettet mod partiets politiske ordfører, Lene Espersen. »Jeg er rasende, og jeg forlanger en undskyldning«, siger Bendt Bendtsen. Formanden for fødevareudvalget, SFeren Kristen Touborg, undrede sig onsdag aften i TV2 Nyhederne over, at Lene Espersen dagen forinden mødte op til et møde i Folketingets fødevareudvalg til en forhandling om de såkaldte omsættelige kvoter inden for fiskerierhvervet. Lene Espersen er ikke medlem af fødevareudvalget, men flere af hendes familiemedlemmer ville have økonomiske interesser i udkommet af den sag, der var til forhandling, lød kritikken. Både Kristen Touborg og Enhedslistens Keld Albrechtsen stillede spørgsmål ved Lene Espersens habilitet, og det er den konservative leder helt uforstående overfor. »Det svarer jo til, at jeg som politimand ikke kan diskutere sager, som handler om politiet eller, at Helge Adam (konservative forsvarsordfører, red.) ikke kan udtale sig om forsvaret, fordi han har en baggrund dér. Og jeg kan slet ikke se, hvorfor Kristen Touborg kommer med denne kritik. Hvis man skal følge tankegangen, skal han som landmand heller ikke have lov til at blande sig i miljødiskussioner. Det er forrykt«, siger Bendt Bendtsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























