Fængsel på livstid for dobbeltdrab

Lyt til artiklen

Højesteret skærpede straffen, da den ved middagstid idømte den 36-årige Helle Sara Peters fængsel på livstid for dobbeltdrab. Hun blev i februar idømt 16 års fængsel for to drab, en dom, som rigsadvokaten ankede til Højesteret, fordi den efter hans vurdering burde give hende en livstidsdom. Peters blev fundet skyldig i at have dræbt sin mand og for at have deltaget i rovmordet på en 82-årig mand. Han fik skåret halsen over, inden gerningsmændene tog kontanter og værdier for omkring 700.000 kroner, mens ægtefællen blev kvalt og gravet ned i kvindens have. To andre mænd deltog i forbrydelserne, der ved landsretten blev takseret til 12 års fængsel til den ene, Karl Marius Valdemar Jensen, mens den anden, Henning Jørgensen, slap med fire års fængsel for røveri mod den 82-årige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her