Beslutningen om at skifte kridttavlen ud med nye elektroniske tavler møder nu kritik hos Danmarks Lærerforening. Lærerne har ikke de rette kompetencer til at lade undervisningen være centreret om fladskærmen, de såkaldte 'smartboards', der skal være fremtiden på mere end 800 danske skoler. »Man kan ikke bare indføre nyt materiel i skolerne og så forvente, at lærerne er klædt på til de nye udfordringer. Der vil være et stort behov for efteruddannelse«, siger pædagogisk udvalgsformand i Danmarks Lærerforening, Tina Taarsted. Ikke fulgt med tiden Udvalgsformanden påpeger, at undervisning i IT og ny teknologi allerede nu burde være et større element i læreruddannelsen, hvis omstillingen fra kridt til computer skal være mere smertefri. Hos Venstre, der er et af forligspartierne bag den nye læreruddannelsesreform, genkender man ikke behovet for at give IT-læring en større rolle hos de danske seminarier. »Hvis vi begynder at undervise fremtidige lærere i et bestemt instrument som eksempelvis smartboards, så vil det instrument allerede være forældet, inden læreren kommer ud i virkeligheden«, siger Venstres uddannelsesordfører Tina Nedergaard. Derfor skal efteruddannelsen og videreudviklingen foregå ude på skolerne, påpeger hun. Kræver stor indsats Forsker i IT og læring på Danmarks Pædagogiske Universitet, lektor Carsten Jessen, er overvejende positiv over for de nye tavler. Men påpeger dog, at de danske skoler har en tradition for at være længe om at smide gamle vaner og gribe fat i nye teknologier. »Derfor skal der pres på fra skoleledelsen, hvis de nye muligheder skal udnyttes fuldt ud. Vi har jo et lidt aldrende korps af lærere, så det kræver en stor indsats, hvis det ikke bare skal blive noget, der er lidt smartere end kridtstøv«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























