Minerydning må ikke ske med dansk udstyr

Lyt til artiklen

Folkekirkens Nødhjælp er fortørnet over, at de ikke kan leje moderne minerydningsmaskiner af det danske forsvar til minerydning i Eritrea langs grænsen til Etiopien. Ifølge generalsekretæren i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Balslev-Olesen, har forsvaret og forsvarsminister Jan Trøjborg (S) afvist at leje materiellet ud med den begrundelse, at de to mineryddere, som de danske fredsbevarende styrker råder over i Eritrea, skal retur til Danmark, når styrken i næste måned vender hjem. Minerydderne er nogle af verdens mest avancerede og effektive og repræsenterer hver en værdi på 17 mio. kr., men Folkekirkens Nødhjælp har fået det svar, at de to mineryddere udelukkende er til beskyttelse af de danske soldater, som sendes ud på fredsbevarende opgaver. »Det sker hver dag, at både børn og voksne lemlæstes og dør, fordi de støder på miner, og med de danske mineryddere kunne vi være 20 gange så effektive med at hjælpe lokalbefolkningen«, siger Christian Balslev-Olesen til Ritzau. Han var i sidste uge i Eritrea på samme tidspunkt som medlemmer af Folketingets forsvarsudvalg og forsvarministeren. Både chefen for de udstationerede danske styrker i Eritrea og forsvarsministeren afviste at leje minerydderne ud til den humanitære hjælpeorganisation. En langsigtet løsning på problemet vil nu blive taget op politisk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her