Aids-strategi kører af sporet

Politiken mandag: Bestræbelserne på at skaffe livsforlængende medicin til alle aids-syge i verden kommer i mere end en henseende til at koste dyrt. De vil uvægerligt gå ud over den langt vigtigere forebyggende indsats mod hiv/aids, advarer en dansk ekspert i sygdomsbekæmpelse i udviklingslandene. »Det er det, der er ved at ske lige nu, og det vil være en tragedie ud over alle grænser. En katastrofe i katastrofen«, siger professor Ib Bygbjerg, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Han anfører desuden, at malaria, tuberkulose og banale sygdomme som mæslinger og kighoste årligt dræber millioner af mennesker, som kunne reddes for en brøkdel af det, selv billigere aids-medicin koster. En kendsgerning, som nærmest er druknet i den massive mediefokusering på at skaffe aids-syge i udviklingslandene billigere medicin. Selv om retssagen mellem den sydafrikanske regering og 39 medicinalvareproducenter for cirka to uger siden endte med et forlig, der sikrer billigere medicin, vil omkostningerne ved medicinsk behandling stadig være voldsomt store. Sundhedsvæsen Behandlingen kræver nemlig et fuldt udbygget - og dyrt - sundhedsvæsen for at lykkes, og det eksisterer ikke i de (hovedsageligt) afrikanske lande, der er hårdest ramt af aids-katastrofen. Får patienterne ikke medicinen regelmæssigt i resten af deres liv, går det galt, og hiv-virussen udvikler resistens. »Jeg ved, at der i udviklingslandene er brugt temmelig mange penge på at behandle kønssygdomme, en behandling, der varer i fem dage. Det viser sig nu, at kun i ti procent af tilfældene er patienterne blevet behandlet korrekt. Hvordan i himlens navn skal man så kunne finde ud af at give aids-medicin regelmæssigt i årevis, før man får bygget et helt nyt sundhedssystem op?«, siger Ib Bygbjerg. Også udviklingsminister Anita Bay Bundegaard (R) er bekymret over de store forventninger om hurtig medicinbehandling, der er fulgt i kølvandet på forliget i Sydafrika. »Forventningen er, at der kan leveres medicin her og nu, men det kan der slet ikke. Desuden er det vigtigt at holde fast i, at der stadig skal bruges flest kræfter på forebyggelse«, siger udviklingsministeren. Ib Bygbjerg har i årevis arbejdet med bekæmpelse af sygdomme i udviklingslandene - herunder forebyggelse af hiv og aids. Nu kan han så iagttage, hvordan retssagen mellem den sydafrikanske regering og 39 medicinalfirmaer har medført, at det internationale donorsamfund bruger kolossale ressourcer på at skaffe penge til livsforlængende aids-medicin. Og han frygter, at det vil gå ud over den langt vigtigere forebyggende indsats - for slet ikke at tale om kampen modsygdomme som malaria og tuberkulose. Prioritering mangler »Jeg vil lige gøre opmærksom på, at der dør halvanden million om året af tuberkulose. Det koster 20 dollar (cirka 170 kr., red.) per menneske at behandle. Der dør to børn i minuttet af malaria. De kan behandles for et par kroner. Der dør ti millioner børn om året af luftvejsinfektioner, diarré, mæslinger, kighoste og alle mulige banale lidelser, man kan vaccinere sig ud af«, siger Ib Bygbjerg, som har svært ved at få øje på etiske i, at fokus med retssagen og det efterfølgende forlig om billigere aids-medicin er flyttet fra behandlingen af disse sygdomme samt fra forebyggelse af hiv-smitte. Syd for Sahara har over 25 millioner mennesker hiv/aids. På verdensplan er tallet på den anden side af 36 millioner. FNs generalsekretær Kofi Annan udfolder i øjeblikket store anstrengelser for at oprette en såkaldt superfond, som skal betale de anslået mellem 60 og 85 milliarder kroner om året, det vil koste at uddele aids-medicin til patienter i udviklingslandene. Men forskning har vist, at man får fem gange så meget for pengene, hvis man bruger dem på forebyggelse i stedet for på medicinsk behandling, anfører Ib Bygbjerg.